VIDA

Kalender

mar
8
ons
2023
Medlemsmøde om GDPR Østerbrohuset, Mødelokale 1
mar 8 kl. 16:30 – 18:30

Databeskyttelsesforordningen, persondataforordningen eller blot GDPR…

Kært barn har mange navne

Kom med til en spændende aften, hvor vi sammen – med hjælp fra Jørgen Aage Thomsen, mangeårig formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) – vil få indblik i Databeskyttelsesforordningen.

Jørgen vil fortælle om SLAs arbejde for at forbedre lokalarkivernes vilkår under de nuværende regler, om Datatilsynets nye retningslinjer for lokalarkiver, og om hvordan de retningslinjer måske/måske ikke kan påvirke virksomhedsarkivers arbejde.

Der bliver som altid sat tid af til at diskutere og netværke i mindre grupper.

Tilmelding på kontakt@vida.dk senest 1. marts.

Vi glæder os til at se jer!

maj
25
tors
2023
VIDAs ordinære generalforsamling 2023, indledt af medlemsmøde ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation
maj 25 kl. 15:15

Indkaldelse til VIDAs medlemsmøde og ordinær generalforsamling 25. maj

Så er det igen tid til formandsberetning, almindelig hygge og faglige input!

OG hvis bestyrelsesarbejde er noget for dig, så er der plads i bestyrelsen!

I år indledes med en privat omvisning hos ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Derefter holdes den ordinære generalforsamling på Restaurant Halifax.

Forslag til behandling på generalforsamlingen modtages meget gerne. Forslag skal, jf. vedtægterne, være bestyrelsen i hænde senest 11. maj.

  • Mødested og -tid for medlemsmøde: ENIGMA, Øster Allé 3, 2100 Kbh. Ø. Kl. 15.15.
  • Mødested og -tid for ordinær generalforsamling: Restaurant Halifax, Trianglen 1, 2100 Kbh. Ø. Kl. 17.30.
  • Tilmeldingsfrist 11. maj til kontakt@vida.dk. Husk venligst at skrive, hvilke(t) arrangement(er), du deltager i (omvisning, generalforsamling, spisning).

Vi glæder os meget til at se jer til en hyggelig eftermiddag og aften!

Venlig hilsen VIDAs bestyrelse

sep
14
tors
2023
Blekingegadebanden på Politimuseet – privat rundvisning Politimuseet
sep 14 kl. 15:50 – 18:00

Vi har fornøjelsen af at invitere VIDA-medlemmer til en spændende rundvisning i Politimuseets nye udstilling om Blekingegadebanden

Særudstilling på Politimuseet om BlekingegadebandenFoto fra https://politi.dk/politimuseet/det-sker/blekingegadebanden

Politimuseet skriver bl.a. om udstillingen:

“Udstillingen bygger på et stort antal aldrig tidligere viste genstande fra sagen, der hidtil har været bortgemt i kælderen under Københavns Politigård. Igennem genstande og fotografier tegner særudstillingen et billede af den såkaldte Blekingegadebande. Banden, der bestod af en gruppe yngre venstreintellektuelle, blev afsløret ved fundet af medlemmernes dæklejlighed, Blekingegade 2. 1. Th. Lejligheden var fyldt med våben, sprængstoffer, kidnapnings- og røveriplaner, falske identitetspapirer og overvågningsudstyr.”

 

  • Det er et begrænset antal billetter, så “først-til-mølle”-princippet gælder og senest 7. sept.
  • Rundvisningen begynder kl. 16.00 og tager cirka to timer
  • Tilmelding sker som altid til kontakt@vida.dk

Vi glæder os til at se jer!!

okt
25
ons
2023
Faglige vitaminer: Hvad arbejder du med? Om GDPR Valby Kulturhus, 3. sal, lokale 4
okt 25 kl. 16:30 – 18:30

Vi starter en række arrangementer, hvor vi tager afsæt i vores medlemmers forskelligartede arbejdsopgaver.

Det første arrangement centrerer sig om GDPR, hvor vi skal møde tre profiler, der arbejder med GDPR i praksis.

  • Husk at skrive datoen i kalenderen
  • Tilmelding via kontakt@vida.dk senest 20. okt.

dec
6
ons
2023
Eksklusiv rundvisning hos Folketingets Arkiv & Bibliotek og julefrokost Rigsdagsgården - gå ind gennem besøgsindgangen under hovedtrappen
dec 6 kl. 16:45 – 20:00

Eksklusiv rundvisning i Folketingets Bibliotek & Arkiv ved overbibliotekar Niels H. Jensenius

Folketinget - Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels tager os på tur i FTs bibliotek og arkiv, og fortæller om sit arbejde og alt det fantastiske materiale, der ligger her.

Efter rundvisningen går vi i samlet flok til Københavnercafeen (Badstuestræde 10, 1209 København), der disker op med klassisk ‘julebord’ kl. 18.30.

Vi håber at rigtig mange af jer – igen i år – vil være med til at netværke og julehygge, når VIDA holder julearrangement

  • Tilmelding senest 4. dec. via kontakt@vida.dk med angivelse af om du deltager i omvisning og/eller julefrokost
  • Når du ankommer til Rigsdagsgården, skal du gå ind i besøgsindgangen under hovedtrappen. Der skal du gennem et sikkerhedstjek, som minder lidt om det, der er i lufthavnen. Når man er igennem, kan man låse tasker mv. ind i skabe, så man ikke skal slæbe rundt på det.
  • Bemærk: Ankom venligst i god tid, så der er tid til sikkerhedstjekket inden rundvisningen begynder kl 17.
jan
11
tors
2024
Nytårskur – om AI med Andreas Refsgaard Valby Kulturhus, 3. sal, lokale 4
jan 11 kl. 16:30 – 18:30

VIDAs nytårskur 2023/2024

Efter sidste års flotte tilslutning, gentager VIDA nytårskur-arrangementet. Der vil være

  • hyggelige bobler (med og uden alkohol) & snacks
  • oplæg om AI ved Andreas Refsgaard
  • masser af tid til at netværke og sludre

Golden 2024 new year numbers with confetti and champagne bottle Golden color palette photo with new year 2024 numbers surrounded by confetti and decorations new year stock pictures, royalty-free photos & images

Vi glæder os til at facilitere fagligt samvær med og for vores medlemmer

mar
11
man
2024
Besøg hos Arbejdermuseets magasin og arkiv Arbejdermuseets Magasin og Arkiv
mar 11 kl. 17:15 – 18:45

Det første faglige besøg i det nye år bliver til Arbejdermuseets afdeling i Tåstrup, hvor vi har arrangeret en rundvisning i deres magasin og arkiv. Det er ikke åbent for offentligheden til dagligt, så vi er meget glade for at kunne tilbyde dette til vore medlemmer.

    • 1½-times rundtur i magasin og arkiv.
    • Der er koldt nogle steder i magasinet, så husk varmt tøj.
    • Som altid sker tilmelding via kontakt@vida.dk; senest mandag 4. marts.

maj
22
ons
2024
Medlemsmøde og ordinær generalforsamling Rundetårn
maj 22 kl. 16:00 – 20:30

Kl. 16.00: Vi varmer op til den ordinære generalforsamling med en rundvisning i Rundetaarn og en præsentation af udvalgte genstande fra den astronomisk-historiske samling. Vores rundviser er Rasmus Agertoft, som er ansvarlig for historie og formidling.


Herefter går vi små 300 meter hen til Klareboderne 3, hvor vi ca. kl. 18-18.30 vil få fremvist Gyldendals Bogarkiv af vort eget bestyrelsesmedlem, Rikke.

Slutteligt har vi været så snedige (synes vi selv) at vi har booket Gyldendals “Trykkeriet” til afholdelse af den ordinære generalforsamling, hvor vi ca. kl. 18.45 vil få serveret sandwich og drikkevarer. Imens vil bestyrelsen afrapportere året, der er gået og fortælle om vores visioner for 2024. Vi slutter af med kaffe, the og kage.


Tilmelding sker som altid til kontakt@vida.dk senest 13.5.2024
  • Angiv venligst om du deltager i medlemsmøde, ord. generalforsamling eller begge dele.
  • Af hensyn til madbestilling bedes du desuden angive, hvorvidt du ønsker kød-/vegetar- eller veganersandwich.
    Vel mødt!