VIDA

Kalender

sep
14
tors
2023
Blekingegadebanden på Politimuseet – privat rundvisning Politimuseet
sep 14 kl. 15:50 – 18:00

Vi har fornøjelsen af at invitere VIDA-medlemmer til en spændende rundvisning i Politimuseets nye udstilling om Blekingegadebanden

Særudstilling på Politimuseet om BlekingegadebandenFoto fra https://politi.dk/politimuseet/det-sker/blekingegadebanden

Politimuseet skriver bl.a. om udstillingen:

“Udstillingen bygger på et stort antal aldrig tidligere viste genstande fra sagen, der hidtil har været bortgemt i kælderen under Københavns Politigård. Igennem genstande og fotografier tegner særudstillingen et billede af den såkaldte Blekingegadebande. Banden, der bestod af en gruppe yngre venstreintellektuelle, blev afsløret ved fundet af medlemmernes dæklejlighed, Blekingegade 2. 1. Th. Lejligheden var fyldt med våben, sprængstoffer, kidnapnings- og røveriplaner, falske identitetspapirer og overvågningsudstyr.”

 

  • Det er et begrænset antal billetter, så “først-til-mølle”-princippet gælder og senest 7. sept.
  • Rundvisningen begynder kl. 16.00 og tager cirka to timer
  • Tilmelding sker som altid til kontakt@vida.dk

Vi glæder os til at se jer!!

okt
25
ons
2023
Faglige vitaminer: Hvad arbejder du med? Om GDPR Valby Kulturhus, 3. sal, lokale 4
okt 25 kl. 16:30 – 18:30

Vi starter en række arrangementer, hvor vi tager afsæt i vores medlemmers forskelligartede arbejdsopgaver.

Det første arrangement centrerer sig om GDPR, hvor vi skal møde tre profiler, der arbejder med GDPR i praksis.

  • Husk at skrive datoen i kalenderen
  • Tilmelding via kontakt@vida.dk senest 20. okt.

dec
6
ons
2023
Eksklusiv rundvisning hos Folketingets Arkiv & Bibliotek og julefrokost Rigsdagsgården - gå ind gennem besøgsindgangen under hovedtrappen
dec 6 kl. 16:45 – 20:00

Eksklusiv rundvisning i Folketingets Bibliotek & Arkiv ved overbibliotekar Niels H. Jensenius

Folketinget - Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels tager os på tur i FTs bibliotek og arkiv, og fortæller om sit arbejde og alt det fantastiske materiale, der ligger her.

Efter rundvisningen går vi i samlet flok til Københavnercafeen (Badstuestræde 10, 1209 København), der disker op med klassisk ‘julebord’ kl. 18.30.

Vi håber at rigtig mange af jer – igen i år – vil være med til at netværke og julehygge, når VIDA holder julearrangement

  • Tilmelding senest 4. dec. via kontakt@vida.dk med angivelse af om du deltager i omvisning og/eller julefrokost
  • Når du ankommer til Rigsdagsgården, skal du gå ind i besøgsindgangen under hovedtrappen. Der skal du gennem et sikkerhedstjek, som minder lidt om det, der er i lufthavnen. Når man er igennem, kan man låse tasker mv. ind i skabe, så man ikke skal slæbe rundt på det.
  • Bemærk: Ankom venligst i god tid, så der er tid til sikkerhedstjekket inden rundvisningen begynder kl 17.
jan
11
tors
2024
Nytårskur – om AI med Andreas Refsgaard Valby Kulturhus, 3. sal, lokale 4
jan 11 kl. 16:30 – 18:30

VIDAs nytårskur 2023/2024

Efter sidste års flotte tilslutning, gentager VIDA nytårskur-arrangementet. Der vil være

  • hyggelige bobler (med og uden alkohol) & snacks
  • oplæg om AI ved Andreas Refsgaard
  • masser af tid til at netværke og sludre

Golden 2024 new year numbers with confetti and champagne bottle Golden color palette photo with new year 2024 numbers surrounded by confetti and decorations new year stock pictures, royalty-free photos & images

Vi glæder os til at facilitere fagligt samvær med og for vores medlemmer

mar
11
man
2024
Besøg hos Arbejdermuseets magasin og arkiv Arbejdermuseets Magasin og Arkiv
mar 11 kl. 17:15 – 18:45

Det første faglige besøg i det nye år bliver til Arbejdermuseets afdeling i Tåstrup, hvor vi har arrangeret en rundvisning i deres magasin og arkiv. Det er ikke åbent for offentligheden til dagligt, så vi er meget glade for at kunne tilbyde dette til vore medlemmer.

    • 1½-times rundtur i magasin og arkiv.
    • Der er koldt nogle steder i magasinet, så husk varmt tøj.
    • Som altid sker tilmelding via kontakt@vida.dk; senest mandag 4. marts.

maj
22
ons
2024
Medlemsmøde og ordinær generalforsamling Rundetårn
maj 22 kl. 16:00 – 20:30

Kl. 16.00: Vi varmer op til den ordinære generalforsamling med en rundvisning i Rundetaarn og en præsentation af udvalgte genstande fra den astronomisk-historiske samling. Vores rundviser er Rasmus Agertoft, som er ansvarlig for historie og formidling.


Herefter går vi små 300 meter hen til Klareboderne 3, hvor vi ca. kl. 18-18.30 vil få fremvist Gyldendals Bogarkiv af vort eget bestyrelsesmedlem, Rikke.

Slutteligt har vi været så snedige (synes vi selv) at vi har booket Gyldendals “Trykkeriet” til afholdelse af den ordinære generalforsamling, hvor vi ca. kl. 18.45 vil få serveret sandwich og drikkevarer. Imens vil bestyrelsen afrapportere året, der er gået og fortælle om vores visioner for 2024. Vi slutter af med kaffe, the og kage.


Tilmelding sker som altid til kontakt@vida.dk senest 13.5.2024
  • Angiv venligst om du deltager i medlemsmøde, ord. generalforsamling eller begge dele.
  • Af hensyn til madbestilling bedes du desuden angive, hvorvidt du ønsker kød-/vegetar- eller veganersandwich.
    Vel mødt!
okt
2
ons
2024
Besøg på Davids Samling Davids Samling
okt 2 kl. 16:15 – 18:30

En af højdespringerne ved vores årlige afstemning om medlemsaktiviteter har været Davids Samling. Vi starter derfor efteråret med en privat omvisning i Davids samlinger, hvor vi vil få en introduktion til museet. Udgangspunktet for omvisningerne er kunstværkerne i museets samlinger https://www.davidmus.dk/, og der vil også blive fortalt lidt om museets stifter C.L. David.

Davids Samling er et eksklusivt museum i hjertet af København. Her finder du en af de fineste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden, et fornemt udvalg af ældre europæisk kunst og en udsøgt, mindre repræsentation af nyere dansk maleri, skulptur og keramik.

  • Omvisningen varer 60 min og starter kl. 16:30
  • Efter omvisningen har du mulighed for at netværke og hygge. Bestyrelsen byder på en kop kaffe eller et glas på en cafe i nærheden af museet.
  • Tilmeldingsfrist: 26. september 2024 til kontakt@vida.dk

 

nov
6
ons
2024
Fake news i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg Kongernes Samling v. Rosenborg slot
nov 6 kl. 16:45 – 18:30

Det amerikanske valg ser ud til at blive en gyser. Dagen derpå vil de første prognoser være klar og de første analyser af, hvad der afgjorde valget være på plads. VIDA har den store fornøjelse at kunne byde
velkommen til Rasmus Mariager, der er historiker og professor på Saxo Instituttet ved Københavns Universitet, og er en stor kender af den kolde krig, som han har skrevet flere bøger om.

Rasmus vil analysere fake news’ påvirkning af det amerikanske valg og drage paralleller til den kolde krig.

Mariager er aktuel med det historiske værk “Sjælekampen – Danskernes kolde krig”, der udkom i maj 2024. Der vil være mulighed for at købe denne bog til en fordelagtig pris.

  • Mødested ved porten kl. 16.45.
  • Foredrag starter kl. 17 og varer ca. 40 min, herefter vil der være mulighed for spørgsmål og debat. Arrangementet slutter kl. 18:30.
  • VIDA byder på lidt at drikke og snacks.
  • Tilmeldingsfrist: 30. oktober 2024 til kontakt@vida.dk
dec
4
ons
2024
VIDAs julefrokost 2024
dec 4 kl. 16:45 – 21:00

Kære VIDA medlem
Tusmørket er begyndt at sænke sig og stearinlysene tændes.

Her hos VIDA lyser vores julearrangement op med løftet om god mad og faglig læring.

VIDA julearrangement 4. december 2024

Til VIDA ́s årlige julefrokost, starter vi med en eksklusiv rundvisning i Magasin du Nord Museum.

På rundvisningen vil museumsinspektøren Britta Smits fortælle om Magasins historie, og hvordan arkivet er med til at understøtte stormagasinets aktiviteter. Der vil blive lejlighed til at spørge ind til museets indsamlingspolitik, journaliseringsmetoder og arkiveringsmetoder.

Besøget afsluttes med en tur i H.C. Andersens kammer.

Efter rundvisningen vil vi i samlet flok bevæge os fra Magasin og ned til den hyggelige restaurant, Københavner Cafeen i Badstuestræde 10. Vi sætter os til bords kl. 18.30, hvor der vil blive serveret en herlig julefrokostbuffet og et glas.

  • Dato: 4. december 2024
  • Mødetidspunkt: 16:45 v. porten til Vingårdstræde 6, 1070 København K
  • Tilmeldingsfrist: 28. november 2024 til kontakt@vida.dk
  • Hvis du ikke deltager i hele arrangementet, skal det tydeligt angives ved tilmeldingen.

VIDA tilbyder viden og netværk – vi håber at se dig.

jan
21
tirs
2025
VIDAs nytårskur 2025
jan 21 kl. 17:00 – 18:30

Vi kickstarter 2025 med bobler, netværk og debat om brug af AI

Sidste års oplægsholder var Andreas Refsgaard, der gav konkrete eksempler på brug af AI og forrige år var der debat om det fremtidige arbejdsmarked for informationsspecialister.

I år fortsætter sporet, og vi har inviteret professor ved Roskilde Universitet, Sine Nørholm Just, til at stille skarpt på AI/algoritmers betydning for vores demokrati og arbejdsmarked.

Sine forsker i samspillet mellem teknologiske og sociale betingelser for offentlig debat. Hun er forskningsleder af projektet ’Algoritmer, data og demokrati’. Med sin skarpe formidling af kunstig intelligens’ betydning for demokratiet er hun en eftertragtet ekspert i diverse medier.

  • Tidspunkt: 21. januar 2025, kl. 17
  • Tilmelding: Senest 16. januar 2025 på kontakt@vida.dk
  • Sted: Information følger

VIDA tilbyder viden og netværk – vi håber at se dig