VIDA

Besøg på Davids Samling

Hvornår:
2. oktober 2024 kl. 16:15 – 18:30
2024-10-02T16:15:00+02:00
2024-10-02T18:30:00+02:00
Hvor:
Davids Samling
Kronprinsessegade 30-32
1306 København

En af højdespringerne ved vores årlige afstemning om medlemsaktiviteter har været Davids Samling. Vi starter derfor efteråret med en privat omvisning i Davids samlinger, hvor vi vil få en introduktion til museet. Udgangspunktet for omvisningerne er kunstværkerne i museets samlinger https://www.davidmus.dk/, og der vil også blive fortalt lidt om museets stifter C.L. David.

Davids Samling er et eksklusivt museum i hjertet af København. Her finder du en af de fineste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden, et fornemt udvalg af ældre europæisk kunst og en udsøgt, mindre repræsentation af nyere dansk maleri, skulptur og keramik.

  • Omvisningen varer 60 min og starter kl. 16:30
  • Efter omvisningen har du mulighed for at netværke og hygge. Bestyrelsen byder på en kop kaffe eller et glas på en cafe i nærheden af museet.
  • Tilmeldingsfrist: 26. september 2024 til kontakt@vida.dk