Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Carlsbergfondet & Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – arkiv og publikumspraksis – og julehygge

8. december 2025 , 16:15 - 20:00

OBS 2.12.2025: Vi er glade for at meddele at alle pladser til julearrangementet er booket. Hvis du vil på venteliste, så skriv til kontakt@vida.dk med angivelse af, om du deltager i medlemsmøde og/eller julefrokost. Så får du besked på dagen, hvis der er kommet et afbud.

Vi starter med et særligt besøg hos to institutioner, man sjældent får mulighed for at få indblik i, og slet ikke bag kulisserne.

Hos Carlsbergfondet skal vi høre et oplæg af arkivar og forskningsbibliotekar Thomas Storgaard om fondets arbejde og arkiv.

Carlsbergfondet deler hus på H.C. Andersens Boulevard med Videnskabernes Selskab, og her møder vi Rikke Reinholdt Petersen, som er kommunikationskonsulent og ansvarlig for selskabets arkiv og publikationssamling. Hun vil fortælle om arkiv- og publikationspraksis og give indblik i selskabets spændende historie og arbejde.

Arrangementet finder sted i Videnskabernes Selskabs smukke lokaler.

Traditionen tro runder vi dagen af med VIDAs årlige julefrokost – i år på Restaurant Karla
Dantes Plads 1, 1556 KBH V, hvor vi går til bords kl. 18.30.

Det er muligt at tilmelde sig det faglige arrangement og julefrokosten separat. Angiv venligst ved
tilmelding, hvilke dele du deltager i.

Bemærk, at der desværre er et begrænset antal pladser, som fordeles efter ”først til mølle”-princippet.

Praktisk info

  • Dato og tidspunkt: Mandag d. 8/12-25 kl. 16:15
  • Sted: Carlsbergfondet, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V
  • Tilmeldingsfrist: Mandag den 1. december 2025 til kontakt@vida.dk

Vi glæder os til at se jer! VIDA tilbyder viden og netværk – Ses vi?

Detaljer

  • Dato: 8. december 2025
  • Tidspunkt:
    16:15 - 20:00

Arrangør

  • Carlsbergfondet & Videnskabernes Selskab